Selvindsigten – den kan gøre avs

Vi er langt fra herre over alle de ting, der sker i vores liv. Negative som positive hændelser, der sker omkring os kan påvirke vores mentale tilstand, men der er alligevel noget, vi selv kan tage styring over. Det handler om dine tanker, din måde at håndtere situationer og din evne til at tackle dine følelser. Og .. der ligger altid en læring til os i alt, hvad der foregår i vores liv: Selvindsigten – den kan gøre avs.

Er du der i livet, hvor du gerne vil være? Er du der, hvor du kan kigge dig selv i spejlet og sige: ”Jeg er stolt af at være den, jeg er”? Det bør du være og hvis ikke, så er det på tide at rydde op, sætte dig nogle mål og begynde at arbejde henimod den person, som du inderst inde kan være stolt af.Moderne spiritualitet.dk

Vi er alle født med gaver, som vi skal gøre brug af og udvikle os videre med. Vi indeholder også alle sider, som vi er stolte af og sider, som vi af og til skammer os over. Men du er dig – med alt hvad det indebærer. Du er dig både hvad angår dine overbevisninger, dine tanker, dine positive sider, dine skyggesider og sidst men ikke mindst dine følelser.

 

Er dine følelser blevet til din sure sokker?

Prøv at forestie981f5070cdfbf5cc53f6627172b448flle dig at du kigger ned i en rodet tøjskuffe, hvor du har dine sokker liggende. Det er længe siden, at du har orket at kigge i den skuffe pga. rodet, men NU gør du det. Bagerst i skuffen ligger et par sokker, som burde være blevet smidt til vask i stedet for at ryge ned i
skuffen igen. De er røget helt om bagerst i skuffen, og du har faktisk glemt alt om dem efterhånden. Nu har de ligget der længe. De er sure, og de lugter fælt, men de er desværre ikke forsvundet eller gået til. Lader du dem ligge, vil de aldrig forsvinde men kun blive endnu mere sure og ildelugtende. Nøjagtigt det samme gælder for dine følelser. Du kan ikke bare vende ryggen til dem. De er lige så meget en del af dig, som vand, blod og ilt er.

 

Det du sender ud, får du retur

Det hele hænger så fint sammen. Dine overbevisninger som du har med dig fra du blev født, fra din barndom, fra din opvækst og fra dit voksenliv. Denne her indre dialog, du har med dig selv. Uanset dine indre overbevisninger, så påvirker det dine tanker. Dine tanker afspejler din virkelighed og indre overbevisning, og dine følelser hjælper dig til at mærke, hvad det er, der foregår i dit indre, dvs. de fortæller dig, hvad dine tanker og overbevisninger betyder for dig i din hverdag og den manifestation, du ser spille sig ud i dit liv.

 

Så dine følelser er dit barometer, hvor du kan vurdere dig selv, hvor godt det egentlig går det hele.

Men ….  Mange af os har ”glemt” hvordan det føles at føle. Mange af os har overhovedet ikke lyst til at mærke vores følelser eller mærke vores krop. Grunden til det er, at følelser kan gøre ondt. De kan endda gøre meget ondt, og de fleste mennesker er vokset op med en sådan tankegang, at der er mange ting, som vi allermest bare ønsker at ligge låg på. Det resulterer i, at vi gerne vil dulme vores krop, så vi undgår at mærke noget som helst. Overspisning, rygning, alkohol, søde sager, hang til mænd/kvinder, spiseforstyrrelse, overtræning, overarbejde – tja vi kan dulme vores krop på alle mulige måder. Ens for dem alle er, at vi dulmer for ikke at mærke, hvad vi føler.

 

Din krop er et fantastisk redskab. Lær den at kende!

Lad mig dele en hemmelighed med dig: følelser skal af og til gøre ondt. Det er en del af livet, og vi rummer alle følelser lige fra kærlighed og lykke til den dybe depression og ensomhedsfølelse. Din krop er så fantastisk et redskab, at den giver dig besked, når noget er skidt. Den gør det ved at give besked til dig gennem dine celler og dine følelser, og tro mig, det kan føles som om hver eneste lille bitte cManifester dine ønskerelle gør ondt! I stedet for at vi flygter fra smerten, er det meningen, at vi skal bruge den konstruktivt og finde en bedre vej for os selv. Følelser som angst, panik, vrede, frustration, tristhed er ikke en straf, som mange forbinder det det med. Det er stærke signaler til dig om, at ”der er fare på færde”, og at du har brug for at ændre på noget i dit liv. Det ansvar er helt og holdent dit eget, for det er dit liv. Ingen andre kommer og lever det for dig.

 

Nysgerrighed og et åbent sind

Vær nysgerrig på dig selv. Vær nysgerrig på, hvad din krop prøver at fortælle dig. Og vær nysgerrig på hvad dine følelser siger til dig. Dine følelser er din termostat, som vil dig det bedste, så giv dig selv lov til at mærke, til at føle – til at leve med alt, hvad det inadebærer. Selvindsigten kan gøre noget så avs, når vi begynder at arbejde med den, men det er så dejligt befriende at stå på den anden side og kigge tilbage – og opdage alt det, vi har lært i processen. Jo mere du mærker, jo mere lever du. Er det ikke meningen, at du skal leve et fantastisk liv?

Du er altid kun én tanke, som du sætter handling på, fra at ændre noget i dit liv.

 

Kærligste hilsner

Britt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *