Det lykkelige liv – hvad er det?

Jagter vi lykken? Eksisterer det lykkelige liv? Hvad indeholder det lykkelige liv? Det er store spørgsmål, men jeg tror faktisk, at svaret er ganske simpelt. Og måske endnu mere simpelt end du umiddelbart regner med.

 

Der er en ting, jeg er opvokset med og opdraget til, som jeg er dybt taknemmelig for. Hvorfor lade sig nøje? Den har fulgt mig altid, siden min morfar plantede den i mig som ganske lille. Aldrig lade dig nøje, Britt. Det er du for god til.

 

Og det er ikke kun mig, der er for god til det. Det er også dig. Det er også dine børn. Det er også din nabo. Det er også hende, du møder nede i Brugsen. Ja det er os alle sammen. Hver enkel af os er hel unik, og ingen kan være lige som os. Alligevel vælger mange at lade sig nøje og leve et mellemtilfreds liv. Nogen endda et ulykkeligt liv.

 

Jeg kunne også stille det store spørgsmål: Hvad er meningen med livet? Hvad nu… hvis det var så såre simpelt som, at du har kun én mission her i livet, og at den mission er at være dig. Det eneste, du skal, er bare at være dig, finde din kerne og skabe det liv, som du ønsker. Lyder det helt forkert i dine ører? Det gør det så sandeligt ikke i mine.

met ime

Når ”bare” vi skal være os selv, så kan vi eliminere alt, hvad der hedder mindre selvværd. Mindre præstationsangst. Færre løgne. For vi har ikke behov for at skulle sammenligne os med andre. Vores værdisæt er vores, og vi ejer det. Vi skal ikke være flottere. Vi skal ikke være bedst til noget, som vi ikke har talent for. Nej, det eneste vi skal, er at gå på opdagelse i, hvad der gør os glade, og hvad der føles godt for os. Det, der gør os glade, nærer vores sjæl. Det, der nærer vores sjæl, er medskaber til det lykkelige liv. Det lykkelige liv for dig. Det lykkelige liv for mig. Og så er det fuldstændigt lige meget om du vil være verdens bedste mor. Verdens bedste hundetræner. Verdens bedste rallykører. Om du vil være havepasser eller direktør. Om du vil køre en gammel skoda, eller om du har lyst til at køre stor fed audi. Temaet er dit. Temaet er dit liv. Og nøglen ligger i glæden.

 

Love youself first

 

Vi lærer af vores erfaringer. Det betyder også, at vi vil møde modstand. Vi vil møde sorg. Vi vil møde frygt og angst. Vi vil møde, mennesker og begivenheder der rammer os. Som sårer os.  Vi vil møde problemer af enhver art, som vi skal tackle. Umiddelbart lyder det ikke som vejen til det lykkelige liv, gør det vel? Men det er det faktisk. Du ved ikke, hvad det vil sige at være lykkelig, førend du ved, hvad det vil sige at være ulykkelig. Så træd vejen. Prøv dig frem. Vær dig – og vælg det, der gør dig glad.

Du kan ikke jagten glæden. Du kan ikke jagte lykken. Men du kan vælge den.

Kærligste hilsner

Britt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *